Barsel og orlov

Her kan du læse om barsel og orlov.

  1. Hvad er den nye barselslov?
  2. Når en ansat skal på barsel
  3. Deadline for arbejdsgiver - refusion ved barsel med løn
  4. Hvad er reglerne for omsorgsorlov?

{5147499b-4bf9-477b-9922-fa8fef760d4f}_Colorline_boarder_600x5px.jpg

1. Hvad er den nye barselslov?

Den 2. august 2022 trådte nye barselsregler i kraft. De nye regler medfører, at begge forældre har ret til 11 ugers øremærket barsel og kan derefter fordele de resterende 26 uger imellem sig.

Når barnet er født har hver forælder to ugers øremærket barsel, der skal afholdes i de første 10 uger efter fødslen.

Herefter har hver forælder ni ugers øremærket barsel, som ikke kan deles. Afholder forældrene ikke de 11 ugers barsel, går ugerne tabt. De ni ugers barsel skal afholdes inden barnet fylder 1 år.

Hver forælder har ud over de 11 ugers barsel også 13 ugers orlov, som frit kan fordeles mellem forældrene. Det vil sige i alt 26 ugers orlov.

 

2. Når en ansat skal på barsel

Arbejdsgiver, der har en ansat som skal på barsel, skal indberette orloven - uanset om den ansatte er mor, far eller medmor. Dette kan tidligst gøres på den første dag af den ansattes orlov.

Hvis den ansatte får løn under noget af orloven, skal arbejdsgiver indberette, når lønnen ophører. Arbejdsgiver kan søge om refusion, hvis der udbetales løn til den ansatte under orloven og den ansatte opfylder betingelserne i barselsloven for at få barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Denne anmodning sker via Nemrefusion.

Læs mere om refusion ved barsel.

Hvis arbejdsgiver ikke udbetaler løn til den ansatte i forbindelse med barsel, kan den ansatte søge om barselsdagpenge.

 

3. Deadline for arbejdsgiver - refusion ved barsel med løn

Ved barsel, fædreorlov eller forældreorlov med løn skal sagen anmeldes senest 8 uger efter endt orlov med løn.

Refusion ved barsel uden løn - her skal sagen anmeldes hurtigst muligt, og inden der er gået 8 uger fra 1. fraværsdag.

Azets kan hjælpe med at søge om refusion - se mere her.

 

4. Hvad er reglerne for omsorgsorlov?

Der er trådt nye regler i kraft vedr. omsorgsorlov. Ansatte har ret til fem dages omsorgsorlov hvert kalenderår uden løn, gældende fra d. 1. januar 2023. Retten til omsorgsorlov kan gives til en ansat, der ønsker at yde personlig omsorg eller støtte til et familiemedlem, fx forældre, børn eller søskende, eller en person der bor i samme husstand som den ansatte, fx et stedbarn.

Omsorgsorloven kan enten holdes som enkelte dage eller en samlet periode. Det kræves, at der er behov for væsentlig omsorg eller støtte pga. en alvorlig helbredsmæssig tilstand, hvorfor arbejdsgiveren kan kræve lægelig dokumentation for behovet.

Omsorgsdagene kan ikke opspares eller overføres - ubrugte omsorgsdage bortfalder således ved årets udgang.

Har I som arbejdsgiver brug for rådgivning i relation til orlov, barsel, ferie eller andre medarbejder-/HR-relaterede forhold, kan Azets hjælpe. Se mere her.