Q4 - 2016 Nyheder Økonomi

• Frist for indlevering af selskabsselvangivelser i 2016
• Acontoskat for selskaber i 2016
• Ekstraordinære udbytter
• Ny revisorlov
• Forskudsregistrering og restskat
• Iværksætterselskab (IVS)
• Transfer pricing og små koncerner
• Moms i forbindelse med brug af biler i virksomheden
• Optimér forretningen med et drifts- og likviditetsbudget
• Virksomhedsdannelse - skattepligtig vs. skattefri

Frist for indlevering af selskabsselvangivelser i 2016

I forbindelse med indførelsen af den nye digitale løsning hos SKAT for indlevering af selskabsselvangivelser for 2015 var fristen sat til den 1. september 2016.

For indkomståret 2016 er indleveringsfristen igen tilbage ved den normale indleveringsfrist, som er 6 måneder efter indkomstårets udløb, hvilket for de fleste selskaber vil være den 30. juni 2017 – for de selskaber der følger kalenderåret. Selvangivelsen skal dog senest være indleveret 1. august året efter indkomstårets udløb.

Selskaber, der har regnskabsår 1/4-2016-31/3-2017 (indkomståret 2016), har frist til den 1. august 2017 (bagud forskudt).

Selskaber, der har regnskabsår fra 2/4-2016-1/4-2017 (indkomståret 2017) har frist til den 1. oktober 2017(fremad forskudt).

Acontoskat for selskaber 2016

Der er den tvungne ordinære acontoskat, der beregnes af SKAT, og så er der den frivillige acontoskat, som selskabet selv bestemmer over.

Den ordinære acontoskat betales henholdsvis den 21. marts og 21. november.

Såfremt selskabet indgår i en sambeskatning, betales den samlede acontoskat af administrationsselskabet.

I 2016 udgør den ordinære acontoskat et beløb svarende til halvdelen af gennemsnittet af selskabets faktiske skat for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Altså 11 % af selskabets gennemsnitlige indkomst i disse år, hvor 50% betales i marts og 50% i november.

Når selskabet modtager den overskydende skat for indkomståret 2015, bliver denne automatisk indsat på skattekontoen. Eventuelt indeholdt kildeskat af aktieudbytte, som selskabet har modtaget i indkomståret 2016, anses for betalt sammen med november-raten.

Selskaber med en forventet lav indkomst i 2016, kan anmode SKAT om nedsættelse af den ordinære acontoskat. Dette kan ske ved digital indberetning i TastSelv Erhverv, og anmodning kan ske helt frem til udløbet af betalingsfristen for henholdsvis 1. og 2. rate.

Skønnes det, at de ordinære acontoskatter ikke er tilstrækkelige til at dække den faktiske skat for indkomståret 2016, kan selskabet supplere den ordinære acontoskat med frivillige indbetalinger. Dette kan være en fordel, fordi selskabet herved undgår at betale et ikke fradragsberettiget restskattetillæg, der for indkomståret 2015 udgjorde 3,6 %. Tillægget for 2016 er ikke fastsat endnu. Dette fastsættes sidst på året.

Selskabet kan frit vælge mellem at betale frivillig acontoskat både i marts og i november eller kun i en af disse måneder. Desuden kan der foretages en såkaldt 3. frivillig indbetaling, som først skal indbetales 1. februar 2017. Man skal være opmærksom på, at en frivillig indbetaling i marts godskrives et tillæg, hvorimod der skal betales et tillæg af såvel en frivillig indbetaling i november som af en indbetaling 1. februar 2017. For 2015 udgjorde tillæg til marts/november indbetalinger 0 %, hvorimod tillægget til den 3. frivillige indbetaling udgjorde 0,7 %. Tillæggene for 2016 er ikke fastsat endnu, disse fastsættes sidst på året. 

Ekstraordinære udbytter

I kapitalselskaberne er det typisk på dagsordenen til den ordinære generalforsamling, at der skal tages stilling til udlodning af udbytte. Udlodningen af udbytte er typisk bestemt på baggrund af selskabets senest godkendte årsrapport.

Det er dog muligt efter selskabsloven at udlodde udbytte på andre tidspunkter i løbet af regnskabsåret. Dette kaldes ekstraordinære udbytter. Det er generalforsamlingen, der har kompetence til at træffe beslutning om ekstraordinært udbytte. Kravene er, at selskabet skal have aflagt mindst én årsrapport og generalforsamlingen må ikke beslutte udlodning af højere ekstraordinært udbytte end foreslået eller tiltrådt af det centrale ledelsesorgan.

Generalforsamlingen kan vælge at delegere kompetencen til det centrale ledelsesorgan, og denne bemyndigelse kan begrænses økonomisk og tidsmæssigt.

Det er vigtigt at bemærke, at for ekstraordinære udbytter gælder samme krav som ved almindelige udbytter. Det vil sige, at der kan kun udloddes udbytter fra de frie reserver eller optjent overskud, der er opstået eller frigjort efter den periode, der er blevet aflagt årsrapport for.

Afhængig af selskabstype og tidspunkt for beslutning om ekstraordinært udbytte skal beslutningen vedlægges en balance. Det centrale ledelsesorgan vurderer, om balancen fra seneste årsrapport kan vedlægges, eller om der skal udarbejdes en mellembalance.

Hvis du har spørgsmål til denne nyhed, eller søger rådgivning, kan du kontakte Simon Kastrupsen på mail simon.kastrupsen@azets.com eller telefon 44 51 81 01.

Ny revisorlov

Som vi beskrev i vores nyheder i april 2016 og i vores blogindlæg i februar 2016, er der kommet forslag til ny revisorlov. Denne blev vedtaget i maj 2016 med virkning fra den 17. juni 2016. Vi opfordrer jer som virksomhed til at læse konsekvenserne af denne i vores blogindlæg samt de øvrige bemærkninger omkring revisionspligt m.v. Blogindlægget kan læses her

Forskudsregistrering og restskat

Til november er din forskudsopgørelse for 2017 klar i din skattemappe hos skat.dk. Til den tid er det en god idé at kigge opgørelsen igennem for at se, om SKAT's forventninger til din indkomst stemmer overens med dine egne.

For 2016 er det stadig muligt at rette op på dine skattebetalinger i år (forskud 2016), hvis du har betalt for lidt i løbet af 2016 og gerne vil undgå at betale renter af restskatten.

Forskudsopgørelsen for 2016 kan ændres helt frem til december 2016.

For at undgå rentetillægget på årsopgørelsen, skal en eventuel beregnet restskat for 2016 indbetales inden 31. december 2016.

Iværksætterselskab (IVS)

Pligt til udarbejdelse af årsrapport

Iværksætterselskabet, der blev indført i 2014, er en variant af anpartsselskabet. Det følger af årsregnskabsloven, at anpartsselskabet skal aflægge årsrapport. Som variant af anpartsselskabet, er iværksætterselskabet derfor underlagt reglerne om at udarbejde en årsrapport.

Udarbejdelsen af årsrapporten sker efter årsregnskabsloven. Loven er bygget op som en byggeklodsmodel inddelt i regnskabsklasserne A-D. En virksomhed omfattet af regnskabsklasse D er underlagt strengere krav til udarbejdelsen af årsrapporten end virksomheder omfattet af regnskabsklasse A.

Iværksætterselskaber har som andre selskabstyper mulighed for at fravælge revision under nærmere fastlagte betingelser. Det undtager dog ikke selskabet fra at udarbejde årsrapporten og indsende denne til Erhvervsstyrelsen.

Pligt til udarbejdelse af selvangivelse

Det er ovenfor beskrevet, at iværksætterselskabet er en anpartsselskabsvariant. Af selskabsskatteloven fremgår det, at indregistrerede anpartsselskaber er fuldt skattepligtige til Danmark, og det gælder dermed også et indregistreret iværksætterselskab. Det betyder endvidere, at virksomheden er pålagt at udarbejde en årlig selvangivelse. Selvangivelsen indberettes digitalt til SKAT.

Hvis du har spørgsmål til denne nyhed, eller søger rådgivning, kan du kontakte Simon Kastrupsen på mail simon.kastrupsen@azets.com eller telefon 44 51 81 01.

Transfer pricing og små koncerner

Koncernforbundne selskaber mv., der handler med hinanden, er omfattet af reglerne om, at samhandlen skal foregå på markedsvilkår. Det kaldes armslængdeprincippet. Det kræver, at selskaberne fastsætter interne regler for afregning mv. - transfer pricing (TP) - mellem selskaberne.

I Danmark er der regler, der pålægger selskaber at give oplysninger til skattemyndighederne om koncerninterne transaktioner. Der skal i mange tilfælde udarbejdes skriftlig dokumentation for, at sådanne sker efter armslængdeprincippet.

Hvem er omfattet

Reglerne gælder for koncernforbundne selskaber, filialer og hovedaktionærer. Det vil sige selskaber, hvor nogen besidder mere end 50 % af kapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne.

Et selskab, der ejer mere end 50,5 % af aktierne i et andet selskab, er således koncernforbundet med dette, selvom det kun råder over 10 % af stemmerne.

Fysiske personers aktiebesiddelse medregnes. Ejer en person samtlige aktier i tre forskellige selskaber, er disse koncernforbundne. Dette gælder også, selvom de tre selskaber har forskellige ejere, hvis disse er i nær familie med hinanden. Koncerndefinitionen på dette område er ikke det samme som på sambeskatningsområdet, hvor det kun er selskaber, der er koncernforbundne og fysiske personers ejerandele ikke skal medregnes.

Hvilke kontrollerede transaktioner er omfattet

De kontrollerede transaktioner omfatter alle handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem parterne. Som eksempel kan nævnes levering af varer, tjenesteydelser, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed og finansielle mellemværender. For så vidt angår transaktioner mellem et fast driftssted i Danmark og et hovedkontor i udlandet, eller et fast driftssted i udlandet og et dansk hovedkontor, vil alene de transaktioner, som efter reglerne om opgørelsen af et fast driftssteds indkomst, hvor det skal ske på armslængdevilkår, være omfattet af reglerne om dokumentations- og oplysningspligt.

En vigtig undtagelse

De særlige krav om skriftlig dokumentation for koncerninterne transaktioner gælder ikke for mindre koncerner mv. det vil sige koncerner, der har under 250 ansatte og som enten har en balance på under 125 millioner kroner eller en omsætning på under 250 millioner kroner.

Vurderingen af om grænserne er overskredet opgøres på koncernniveau, hvor alle selskaber medtages (også udenlandske selskaber). Et lille dansk selskab kan dermed godt være omfattet af reglerne, hvis det ejes af en stor international koncern.

I forbindelse med koncerninterne transaktioner med selskaber, der ligger uden for EU/EØS eller i ikke-overenskomstlande, skal det altid skriftligt dokumenteres uanset koncernens størrelse. Selvom de mindre koncerner ikke skal udarbejde dokumentation, er de forpligtet til at handle med hinanden på armslængdevilkår.

Oplysningspligten

Koncernforbundne selskaber - også dem, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen - er forpligtet til at give skattemyndighederne oplysninger om koncernforbindelsen. Dette gælder uanset om de handler - eller har andre transaktioner - med hinanden eller ej.

Hvis der forekommer transaktioner mellem selskaberne skal de endvidere afgive summariske oplysninger om transaktionernes art og størrelse. Det sker som en del af selvangivelsen.

Moms i forbindelse med brug af biler i virksomheden

Moms på biler har tit givet anledning til en del sager i tidens løb, så det er altid en god ting at være opdateret på regelsættet.

For varevogne med en blandet anvendelse på papegøjeplader er reglerne for fradrag mere komplekse. Der skelnes mellem biler på under og over 3 ton totalvægt, da der er forskellig momsmæssig behandling heraf.

For biler på gule plader er udgangspunktet fradrag for momsen, hvis bilen udelukkende bruges erhvervsmæssigt.

Som udgangspunkt er der ikke fradrag for momsen af biler på hvide plader. En undtagelse er broafgiften på turen over Øresund. Virksomheden kan fratrække momsen heraf. Det gælder dog kun i de tilfælde, hvor der er tale om momsmæssig kørsel og ikke kørsel mellem hjem og arbejde.

I de tilfælde hvor kørslen over broen både har et erhvervsmæssigt og et ikke erhvervsmæssigt formål, ansættes fradraget efter et skøn.

Tilbehør (der ikke er en fast bestanddel af bilen) - som eksempelvis en GPS skal behandles efter en skønsmæssig fordeling.

Hovedreglen er, at kørsel mellem hjem og fast arbejdssted er privatkørsel. Der er dog nogle væsentlige undtagelser hertil.

Vagtordning:

Hvis den ansatte har vagtordning, så bliver kørsel mellem hjem og arbejde karakteriseret som erhvervsmæssig kørsel efter momsloven. Bilen kan tages med ud til f.eks. en fødselsdag eller et andet enkeltstående arrangement, der er planlagt lang tid i forvejen. Familien må dog ikke køre med.

Afhentning af- og pålæsning af kollegaer:

Arbejdsgiverbeordret afhentning/afsætning af en kollega er ligeledes i momslovens forstand erhvervsmæssig kørsel. Beordringen kan ske som en direkte instruks og som en generel ordre.

Kørsel mellem skiftende arbejdssteder:

Ved kørsel til skiftende adresser må kørsel fra hjem til virksomhedens faste forretningsadresse kun ske lejlighedsvis, da det ellers bliver karakteriseret som privat kørsel. En tommelfingerregel siger en gang om ugen.

Kørsel mellem det skiftende arbejdssted og en fast forretningsadresse kan ske ubegrænset.

Hvis virksomheden har flere faste forretningsadresser, og der er kørsel mellem flere af de faste forretningssteder, anses det for at være privatkørsel.

25 dages reglen:

Bilen kan tages med hjem om aftenen, hvis der skal holdes møder mv. dagen efter. Det kan dog højest gøres 25 dage om året.

Privatkørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel (svinkeærinder):

Der må køres op til 1.000 km. om året i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel i specialindrettede biler (biler der er indrettet med reoler etc. og til arbejdsbrug). Eksempelvis er det i orden at aflevere og hente sit barn i vuggestuen.

Korte svinkeærinder på omkring 200 m. medregnes ikke i de 1.000 km.

Optimér forretningen med et drifts- og likviditetsbudget

Hvad er et driftsbudget?

Et driftsbudget er ét af de mest grundlæggende budgetter, man opererer med. Det viser en bedømmelse af virksomhedens forventede indtægter og omkostninger, f.eks. moms for en given, fremtidig periode. Driftsbudgettet afspejler de samme tal som et regnskab, blot er det fremadrettet. I et driftsbudget vil du derfor kunne se et estimat af, hvordan din resultatopgørelse vil se ud ved årets afslutning. 

Driftsbudgettet viser alle indtægter og udgifter ekskl. moms.

Hvad er et likviditetsbudget?

Likviditet betyder - kort og godt - betalingsevne. Et likviditetsbudget er derfor en oversigt over virksomhedens betalingsevne for en fremtidig periode, som viser alle dens ind- og udbetalinger. Formålet med likviditetsbudgettet er at vise, om du måned for måned har penge i kassen/banken til at betale de udgifter, du ved, du får. Det lægges ud fra estimater – hvad du forventer at skulle betale i fakturaer, vareindkøb, husleje og moms, og hvad får du ind af betalinger fra kunder.

Hvorfor bør man lægge et drifts- og likviditetsbudget?

Mange mindre virksomheder fravælger budgettering – ofte på grund af manglende tid, ressourcer og kompetencer. Der er dog mange fordele, hvis man tager sig tiden til det. Et budget er selvfølgelig ingen krystalkugle, som spår om fremtiden for virksomhedens økonomi. Til gengæld er det et effektivt styringsredskab, der kan give solidt overblik og gøre det muligt at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag.

Det kan jeg bruge et budget til

Et budget kan vise dig både faresignaler, du kan rette op på og optimeringspotentialer, som du kan udnytte til at gøre din forretning mere lønsom. Du kan f.eks. bruge budgettet til at tilpasse din virksomhedsstruktur eller produktmix til ændringer i indtægter, omkostninger og markedsbetingelser. Ændringer og tiltag har også indflydelse på din likviditet.

Kan jeg selv lægge mit budget?

Man kan naturligvis hvad man vil – men det betyder ikke altid, at man bør gøre det. Og når det drejer sig om komplicerede regnestykker som de, der er indeholdt i et budget, kan det kun anbefales at få hjælp fra din revisor eller økonomiske rådgiver.

Der er mange tal, der skal holdes styr på, og det er nemt at glemme småudgifter i budgettet – især hvis de bare trækkes automatisk eller ikke betales hver måned. Et trænet øje, som en økonomisk konsulent eller en revisor, ved præcis hvilke ting, en virksomhed som regel har udgifter til, og kan derfor hurtigt få øje på eventuelle fejl eller forglemmelser.

For at lægge et retvisende budget, skal der være helt styr på indbetalinger og udbetalinger, og det er især vigtigt i forbindelse med likviditetsbudgettet. Har du fået lagt et realistisk driftsbudget, er det et godt grundlag at bygge likviditetsbudgettet ud fra.

Objektivitet i budgettet

Det kan være svært at forholde sig 100% objektivt til sin egen virksomhed. Er man ejerleder, vil man selvfølgelig gerne have, at det går ens virksomhed godt. Derfor kan man nemt komme til at være en smule for optimistisk, når man skal estimere den kommende periodes indtjeninger.

Optimismen kan også nemt skinne igennem, når man skal budgettere udgifter – man forestiller sig måske, at man kan spare lidt på materialer eller timer på en opgave, for at holde udgifterne nede. Dette kan derfor være risikabelt, idet man som ejer kan få sig en overraskelse, fordi man har været for optimistisk. En uvildig rådgiver har erfaringen og kompetencerne til at udregne, hvorvidt dine estimater er realistiske – eller optimistiske.

Læs også blogindlæggene

Få styr på din betalingsevne med et likviditetsbudget

Optimér forretningen med et driftsbudget

Virksomhedsomdannelse -  skattepligtig vs. skattefri

Virksomhedsomdannelse:

Virksomheder kan vælge at omdanne deres personligt drevne virksomhed til et selskab. Dette kan ske ved en skattepligtig omdannelse eller ved en skattefri omdannelse.

Skattepligtig virksomhedsomdannelse:

Ved en skattepligtig omdannelse af virksomheden til eget selskab skal dette ske til handelsværdien. Det er vigtigt, at de enkelte aktiver og gældsposter er værdiansat korrekt for at imødegå en risiko for skatteforhøjelse.

Vi skal ved alle omdannelser anbefale, at man udarbejder opgørelse over virksomhedens goodwill med udgangspunkt i SKAT´s cirkulærer.

Ejeren kan frit vælge, om betalingen for virksomheden skal ske i form af aktier eller i form af aktier kombineret med kontanter og evt. et konvertibelt gældsbrev på anfordringsvilkår.

Ejeren af virksomheden beskattes af genvundne afskrivninger på driftsmidler m.m. og goodwill mv., selvom der ikke modtages et kontant vederlag for virksomheden. Det skal derfor sikres, at der er den fornødne likviditet til rådighed.

Skattefri virksomhedsomdannelse:

Ved en skattefri virksomhedsomdannelse overfører man den skatteforpligtelse, der ville blive udløst ved et skattepligtigt salg, til aktiernes anskaffelsessum og dermed til selskabet. Man udskyder således skattebetalingen.

Skattefri virksomhedsomdannelse kan kun gennemføres under bestemte forudsætninger, og endvidere stilles særlige krav til gennemførelsen af omdannelsen. Betingelserne kan ikke fraviges: