Den nye årsregnskabslov
Nedenfor kort skitsere ændringerne i den nye årsregnskabslov. Da den vedtagne lov indeholder mere end 150 ændringer, vil vi ikke komme ind på dem alle her, men kun på de ændringer, vi finder mest væsentlige:
- Ændringerne trådte i kraft for regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2016
- Som en del af regnskabsklasse B indføres begrebet mikrovirksomheder
- Reducerede oplysningskrav i mikrovirksomhederne
- Notekrav udgår og andre kommer til
- Forhøjelse af grænserne for regnskabsklasse B og C(m) og C(s)
- Ny måde at opgøre nettoomsætningen på
- Ændringer i regnskabsskemaerne – bilag 2 til årsregnskabsloven
- Begrebet særlige poster bliver indført
- Dekomponering og restværdier
- Oplysning omkring ordinær og ekstraordinært udloddet udbytte
Derudover er der sket tilpasning til IFRS – det er dog ikke alt fra IFRS, der er implementeret. Der er fortsat mange forskelle. Som virksomhed skal du være opmærksom på, at Erhvervsstyrelsen har udarbejdet overgangsbestemmelser ved at anvende den nye årsregnskabslov.
For at høre mere kan du kontakte din Azets konsulent.
Er din virksomhed momsregistreret i Norge?
Så skal du være opmærksom på ny momsangivelsesblanket fra 1. januar 2017.
Per 1. januar 2017 kommer der ny momsangivelsesblanket i Norge. Der kommer flere felter på momsangivelsen – fra de nuværende 11 til 19 felter – dette kræver eventuelt en tilretning af konti eller koder i jeres ERP system.
Som noget nyt skal importører selv beregne og indberette importmomsen. Det har en positiv effekt på likviditeten, men kan give udfordringer i praksis i beregning af importbeløbet, da værdien af både transport, told og eventuelt også øvrige udgifter skal indgå i beregningen.
Reelle ejere
Den 1. marts 2016 vedtog Folketinget en ændring af selskabsloven og en række andre love, der udspringer af det fjerde hvidvaskdirektiv. Det vedtagne lovforslag medfører, at selskaber skal registrere sine reelle ejere. Det er de omfattede virksomhedstyper, der har pligt til at indberette virksomhedens reelle ejere. Registrering skal ske hurtigst muligt efter bekendtskab med, at pågældende person er reel ejer. Dette skal foregå digitalt via Erhvervsstyrelsens IT-system.
Det forventes, at lovforslaget træder i kraft i første halvår af 2017.
Med enkelte undtagelser er alle virksomheder omfattet af lovforslaget, hvis de opfylder definitionen på en juridisk person. Det vil som udgangspunkt sige aktie- og anpartsselskaber, iværksætterselskaber, kommanditselskaber, interessentskaber, fonde og foreninger. Børsnoterede selskaber, filialer, enkeltmandsvirksomheder og medarbejderinvesteringsselskaber er ikke omfattet.
En reel ejer er i sidste ende altid en fysisk person. Ifølge lovforslaget er en reel ejer den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig andel af virksomhedens ejerandele eller stemmerettigheder. Der er en formodning for, at der foreligger reelt ejerskab ved en besiddelse på 25 % eller mere af ejerandele og stemmerettigheder. Det er værd at bemærke, at ejerskabet kan foreligge direkte såvel som indirekte eksempelvis ved holdingselskab.
Vi henviser til vores blogindlæg om reelle ejere, hvor vi uddybende har beskrevet konsekvenserne som følge af det vedtagne lovforslag.
Frivillig acontoskatterate
Selskaber mv. kan udskyde en forventet restskat for indkomståret 2016 helt frem til 1. februar 2017 (3. rate).
Det er lettere for virksomhederne at beregne den endelige restskat pr. 1. februar 2017 end i november måned. Selskabet kender med stor sandsynlighed en skønnet skattepligtig indkomst og kan derfor indberette mere nøjagtigt.
Hvis selskabet ikke skønner, de indberettede acontoskatterater (marts/november) er tilstrækkelige til at dække den faktiske skat for indkomståret 2016, kan der med fordel suppleres med en 3. frivillig rate. Dette kan være en fordel, fordi selskabet derved undgår at betale et ikke fradragsberettiget restskattetillæg ved indbetaling i november, der for indkomståret 2016 udgør 3,4 %.
Desuden kan der foretages en såkaldt 3. frivillig indbetaling senest 1. februar 2017 (3. acontoskatterate).
Dog skal man være opmærksom på, at en frivillig indbetaling i marts godskrives et tillæg, hvorimod der skal betales et tillæg af såvel en frivillig indbetaling i november som af en indbetaling 1. februar 2017. For 2016 udgør tillæg til marts/november indbetalinger 0 %, hvorimod tillægget til den 3. frivillige indbetaling udgør 0,7 %.
Overvejelser vedrørende renten
Hvis selskabet har den nødvendige overskudslikviditet, kan det være en fordel at overveje at indbetale restskatten som acontoskatterate og ”slippe” med 0,7% i restskattetillæg.
Afslutning
Vores vurdering er, at selskaber eller filialer her i landet med meget store overskud og overskudslikviditet med fordel kan overveje at indbetale den frivillige acontoskat, så det undgås, at der betales ikke-fradragsberettigede renter.
Kontakt en af Azets’ konsulenter, hvis du ønsker rådgivning omkring en eventuel indbetaling af frivillig acontoskat for selskaber.
Nyt styresignal vedrørende parkeringsplads stillet skattefrit til rådighed af arbejdsgiver
Der er kommet nyt styresignal pr. 17. november 2016, hvori SKAT præciserer, hvornår en parkeringsplads kan stilles skattefrit til rådighed for den ansatte, der samtidig modtager befordringsgodtgørelse efter statens takster
Styresignalet er gældende for lønmodtagere og medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, da det er denne kreds af personer, der kan få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse og samtidig få stillet parkering skattefrit til rådighed af en arbejdsgiver mv. i forbindelse med arbejde.
Tidligere har SKAT fortolket reglen i lignin § 16, stk. 10, således, at det alene var parkeringsplads i nærheden af, hvor den ansatte normalt arbejder, der kunne stilles skattefrit til rådighed.
SKAT er nu af den holdning, at en skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt parkering kan ske såvel når parkeringen stilles til rådighed ved den sædvanlige arbejdsplads, som når arbejdsgiveren betaler eller refunderer udgifter til parkering, der på grund af arbejdet foretages ved et andet arbejdssted end den sædvanlige arbejdsplads.
Det betyder bl.a. at arbejdsgiveren kan betale lønmodtagerens parkering i lufthavnen og samtidig yde kørselsgodtgørelse efter statens takster for turen ud til lufthavnen.
De skatteydere, der ikke har fået dækket sine parkeringsudgifter skattefrit af arbejdsgiveren, kan få genoptaget sine skatteansættelser efter de almindelige regler. Det vil sige, at der skal anmodes om genoptagelse senest den 1. maj i det 4. indkomstår.
Kontakt en af Azets’ konsulenter, hvis du ønsker rådgivning omkring parkeringsplads stillet til rådighed for den ansatte.
Håndværkerfradrag for 2016 og 2017
Nogle vil kalde det et mere ”grønt” fradrag og skillelinjen mellem hushjælp og håndværkerhjælp er blevet mere skarp.
Loftet for fradrag bliver fra næste år hævet med 3.000 kr. til 18.000 kr. pr. person, men i modsætning til nu bliver der tale om et sammensat fradrag. Udgifter til hushjælp kan fremover kun fradrages med op til 6.000 kr. pr. år pr. person, mens udgifter til håndværksarbejde kan fradrages med op til 12.000 kr. pr. år pr. person. Det er fortsat kun udgifter til arbejdsløn inklusive moms, der kan fradrages.
Når det gælder arten af de arbejder, der berettiger til fradrag, kommer der ifølge den offentliggjorte aftale 11 nye typer på positivlisten. Til gengæld er der andre, der forsvinder, mens noget er uændret.
Det nye
- Reparation og forbedring af skorstene
- Afmontering af brændeovne
- Installation af intelligente bygningsinstallationer
- Solafskærmning af vinduer og glasdøre
- Installation af luft-til-luft varmepumper
- Udgifter til rådgivning om energiforbedringer
- Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse
- Lægning af vandgennemtrængelige belægninger i indkørsel mv.
- Fjernelse af bygningsdele, der indeholder asbest
- Installation af ladestik til el-biler
- Udgifter ved tilslutning til bredbånd
Det uændrede
I forhold til boligens ydre rammer kan der også fremover opnås fradrag for udgifter til udskiftning af ruder, vinduer og døre samt til udvendigt malerarbejde. Dog ikke maling af tag. Der kan også opnås fradrag for udgifter til installation af solfangere, solceller og til husstandsvindmøller.
Og når det gælder hushjælpen, kan der også i 2016 og 2017 opnås fradrag for udgifter til rengøring, vinduespudsning, børnepasning og til hjælp i haven, men altså med et loft på 6.000 kr. pr. år pr. person. I gennemsnit 1.000 kr. om måneden for et ægtepar.
Det falder væk
Udgifter til reparation eller fornyelse af køkken og bad kan fra nytår ikke længere fradrages. Det samme gælder udgifter til gulvarbejder samt udgifter til indvendigt maler- og tapetserarbejde.
Hvad skal jeg huske at sende ind til min revisor...
...i forbindelse med årsregnskab/selvangivelse?
Nedenfor er kort skitseret de informationer og det materiale din revisor ofte vil forespørge om i forbindelse med udarbejdelse af regnskabet og selvangivelsen.
Listen er ikke udtømmende, men vil dække de fleste virksomheder
- Bilag: både indtægter, varekøb, omkostninger og investeringer
- Husk de udgifter/omkostninger, du har lagt ud privat
- Har du husket alle dine telefon-og internetudgifter?
- Kørselsregnskab
- Diæter
- Udtog fra firma bankkontoen
- Optælling af kassebeholdningen
- Opgørelse over debitorer, dvs. dem der skylder dig penge pr. 31/12
- Opgørelse over kreditorer og omkostninger, dvs. dem du skylder penge pr. 31/12
- Opgørelse af varelager
- Lønsedler for den udbetalte løn til alle ansatte
- Udgifter håndværkerfradraget
- Dokumentation for diæter/rejser
- Dokumentation for gaver og donationer ud over det, der er automatisk indberettet
Giv din revisor adgang til din skattemappe både for privat- og firmadelen.
Check dit forskudsskema 2017
Vi vil opfordre alle til at tjekke deres forskudsopgørelse og sikre, at SKAT’s angivne beløb er korrekte.
Sådan fungerer forskudsopgørelsen
Forskudsopgørelsen er din oversigt over, hvad SKAT forventer, du skal betale i skat i løbet af et år. Du har ansvaret for, at din forskudsopgørelse passer og er rettet til, således at denne afspejler din korrekte indkomst og formueforhold, dvs. løn, overskud af virksomhed, renter m.m.
Forskudsopgørelsen er et skøn
Hvert år i november sender Skat dig en forskudsopgørelse, som er et skøn over, hvad de forventer, du har af indkomst og fradrag i året der kommer. De oplysninger SKAT kan komme med kan være op til to år gamle og er baseret på baggrund af de oplysninger, som SKAT har fra din seneste fuldendte årsopgørelse.
Forskudsopgørelsen for 2017 sker således på baggrund af årsopgørelsen for indkomståret 2015, med mindre du har foretaget ændringer i din forskudsopgørelse for 2016. Dine oplysninger i forskudsopgørelsen for 2017 kan være et eller to år gamle, og meget kan have ændret sig siden, så derfor er det vigtigt, at du tjekker dine tal igennem.
Forskudsopgørelsen kan opdateres løbende
I løbet af året kan du opleve ændringer i dit liv, der påvirker dine skatteforhold.
- Større eller mindre overskud i virksomhed
- Får du nyt job
- Bliver fyret
- Optager ny gæld
- Nedbringer gæld
- Omlægger lån
- Flytter
- Køber bolig
- Og meget mere
Ovenstående forhold har alle indflydelse på din forskudsopgørelse, og da forskudsopgørelsen kan ændres løbende, er det vigtigt, at du holder den opdateret, så du hverken får betalt for meget eller for lidt i skat.
Forskudsopgørelsen kan blive ændret af SKAT
Efter sommerferien har flere oplevet, at SKAT har fremsendt forslag til ændring af forskudsskemaet for 2016. Dette drejer sig primært om de skatteydere, som har fået store restskatter for 2015, hvor SKAT i den sammenhæng sammenholder forskudsopgørelsen og årsopgørelsen, for at se om skatteyderen for 2016 igen vil få en stor restskat. Hvis man ikke foretager sig noget, gælder den nye opgørelse og de dertil hørende beregnede skatter.
Opgørelse over privatforbrug, hvad det er og hvad bruges det til
Denne lille artikel handler om situationer, hvor privatforbruget er så lavt, at det kan danne grundlag for en forhøjelse af den skattepligtige indkomst fra SKAT.
SKAT udregner privatforbruget baseret på de oplysninger vi selvangiver, og hvad der bliver indberettet til SKAT.
Privatforbruget er defineret som det beløb, man har til rådighed efter at der er betalt skatter, husleje/termin m.m. Det er med andre ord det man har anvendt til mad, drikke, ferie, hushold o.lign.
Lavt privatforbrug til at understøtte skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen
Uanset om en skattepligtig fysisk person er selvstændigt erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller modtager af overførselsindkomster mv., skal SKAT påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til.
Hvis en skattepligtig fysisk person derudover er selvstændigt erhvervsdrivende eller hovedaktionær, skal SKAT derudover konstatere og begrunde, at bogføring og regnskaber i den selvstændigt drevne virksomhed eller i selskabet er mangelfulde i en sådan grad, at bogføringen og regnskaberne kan tilsidesættes som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den skattepligtige fysiske person.
Som målestok for et minimum antageligt privatforbrug kan SKAT herefter i stedet hense til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelse om gældssanering.
En skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen for en skattepligtig juridisk person (selskaber mv.) vil som oftest ske i sammenhæng med en afledt skønsmæssig ændring af den skattepligtige fysiske person, der er selskabets hovedaktionær, og som oftest også er den ansatte direktør i selskabet. Det følger af, at selskabets forhøjede indkomst anses for udbetalt enten som skattepligtig maskeret udbytte til hovedaktionæren eller som yderligere skattepligtig lønindkomst til den ansatte direktør.
Af hensyn til muligheden for at kunne opgøre et privatforbrug til støtte eller grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, kan SKAT pålægge enhver skattepligtig fysisk person at afgive en formueforklaring, som skal oplyse om indkomstårets formue primo og formue ultimo samt ændringer i formuen, herunder om hovedposter i privatforbruget. Formueforklaringen skal omfatte den, der ved udgangen af indkomståret var den skattepligtiges samlevende ægtefælle. For hovedaktionærers vedkommende skal formueforklaringen også oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, der er indgået i indkomståret mellem selskabet og hovedaktionæren eller dennes ægtefælle.
Dokumentationskrav til handel med private effekter, familielån og gevinster ved spil
I sager, hvor SKAT varsler en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, og dette er begrundet med, at regnskabsgrundlaget tilsidesættes, og at privatforbruget er for lavt, vil den skattepligtige eller dennes rådgiver ofte gøre gældende, at privatforbruget er tilstrækkeligt stort i kraft af skattefrie indtægter ved køb, salg og bytte af private effekter, den afgiftsfrie del af modtagen arv, gaver eller gevinster ved spil eller i kraft af en skattefri formuetilgang i form af familielån.
Der stilles samme dokumentationskrav til oplysninger om forhold af evt. betydning for opgørelsen af privatforbruget, som til andre oplysninger ifølge selvangivelsen. Som dokumentation for køb, salg eller bytte af private effekter skal den skattepligtige således f.eks. typisk kunne fremlægge (eksterne) bilag for købet, salget eller bytteforretningen, og som dokumentation for et familielån skal den skattepligtige f.eks. typisk kunne dokumentere, at der foreligger lånedokument, og at lånet er udbetalt, senest i løbet af det eller de aktuelle indkomstår, hvor SKAT har opgjort et lavt privatforbrug, og før SKAT indkaldte regnskabsgrundlaget til kontrol.
Hvis en skattepligtig gør gældende, at et uantageligt lavt eller negativt privatforbrug i et eller flere indkomstår helt eller delvist modsvares af opnåede gevinster ved spil, skal den skattepligtige ikke alene bevise, at den skattepligtige har opnået spillegevinster i det eller de pågældende år, men også at den skattepligtige har opnået et nettooverskud ved spil i det eller de pågældende år.
De nærmere dokumentationskrav til oplysninger om skattefri indtægter mv. afhænger af oplysningernes betydning for indkomstansættelsen og SKATs mulighed for at kontrollere oplysningerne hos en uafhængig 3. part og beror således på SKATs vurdering i det konkrete tilfælde.
Ekstraordinært lavt privatforbrug som selvstændigt grundlag for ændring efter skøn
Praksis har anerkendt, at selv om SKAT hverken kan påvise formelle eller reelle mangler i den skattepligtiges bogførings- og regnskabsmateriale, vil SKAT alligevel kunne foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis den skattepligtiges privatforbrug er helt ekstraordinært lavt, herunder negativt, i forhold til den skattepligtiges selvangivne indkomst og bevægelserne i den skattepligtiges formueforhold i løbet af indkomståret.
Konklusion
Overordnet er det væsentligt for os at understrege, at det er af stor betydning, at man har styr på sit bogholderi, og at man har en ordentlig kassefunktion/apparat.
Yderligere finder vi det væsentligt, at man sørger for en ordentlig dokumentation for de transaktioner der måtte være ved større økonomiske transaktioner i familien, i form af lån, arv, erstatninger, spillegevinster, salg af inventar o.lign.
Fakturakrav
Når man starter virksomhed skal man være opmærksom på, at der er nogle helt lovmæssige og formelle krav til udformning af en salgsfaktura.
De fleste bogføringssystemer i dag har denne funktion indbygget, og vi vil derfor stærkt anbefale at man anvender de systemer, både til udarbejdelse af faktura men også til bogføring.
Nedenstående er de krav som SKAT beskriver på deres hjemmeside
En faktura ved EU-varehandel skal grundlæggende indeholde de samme oplysninger som ved indenlandsk handel. Dvs. oplysninger om:
- Udstedelsesdato (fakturadato)
- Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen
- Sælgerens navn, adresse og momsnummer
- Køberens navn og adresse
- Leverancen
- Mængden og arten af de leverede varer
- Den dato, hvor levering af varerne foretages eller afsluttes, eller hvor der skal ske acontobetaling, dog kun hvis den pågældende dato er fastsat (f.eks. leveringsdatoen), og den er forskellig fra fakturadatoen
- Momsgrundlaget, pris pr. enhed uden moms, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
Hvis der i en situation skal opkræves dansk moms (f.eks. ved salg til en ikke-registreret virksomhed eller til private) skal der tilføjes:
- Gældende momssats (i Danmark 25 procent)
- Det momsbeløb der skal betales. Hvis der faktureres i fremmed mønt - bortset fra euro - kræves det, at momsbeløbet står opført i danske kroner, eller at omregningskursen til danske kroner fremgår af fakturaen. Sælger og køber skal således anvende samme momsbeløb i danske kroner.
Ved salg til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land (herunder momsfrie virksomheder, der er registreret for varekøb i andre EU-lande), skal du ikke angive momsbeløb, men købervirksomheden skal betale erhvervelsesmoms i det andet EU-land. Derimod skal du på fakturaen give yderligere oplysninger om:
- Landekode i forbindelse med eget momsnummer (DK + 8-cifrede CVR/SE-nummer)
- Kundens landekode og momsregistreringsnummer
- At der ikke er beregnet moms. Oplysningen kan efter sælgers valg ske på én af følgende måder:
- Henvisning til den relevante bestemmelse i Momsloven, f.eks. momsfritaget efter Momslovens § 34, stk. 1.
- Henvisning til den relevante bestemmelse i Momssystemdirektivet f.eks. art. 138.
- Eller ved en anden tydelig relevant påtegning f.eks. "zero-rated", "free of VAT" eller lign.
Ved salg til en ikke-registreret virksomhed i et andet EU-land, skal du på fakturaen beregne dansk moms. Det gælder dog ikke, hvis du er registreret for fjernsalg i modtagerlandet. I så fald skal du beregne moms med modtagerlandets momssats.
Konvertible gældsbreve
Når der startes et nyt selskab op, bør der vælges en finansieringsform på baggrund af forventningerne til selskabets fremtidige indtjening. Det kan i visse situationer være dyrt at være for optimistisk, og man starter virksomheden med en lille kapital og et stort lån fra hovedaktionæren - som aktionæren kan få tilbage i takt med, at der tjenes penge i selskabet.
Hvis nu det ikke går som forventet, og selskabet giver store underskud, og selskabskapitalen er tabt, så vil fordringens værdi være meget begrænset. Udlånet til selskabet vil være en dyr løsning for aktionæren, idet der ikke kan opnås fradrag for tabet.
Selskabskapitalen er tabt og det samme er udlånet. Der gives skattemæssigt fradrag for selskabskapitalen, men ikke for hovedaktionærens fordring på selskabet.
Anvendelse af konvertibelt gældsbrev på anfordringsvilkår bør altid overvejes, idet denne finansieringsform sikrer fradrag for tab, hvis selskabet går konkurs samtidigt med, at det er muligt at ”hæve pengene” skattefrit ved afdrag på lånet, hvis selskabet giver overskud.
Konvertible gældsbreve reguleres efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3 – mens andre udlån til selskabet fra hovedaktionæren reguleres efter kursgevinstlovens regler jf. kursgevinstlovens § 1, stk.4.
Konverteringen af gæld til selskabskapital
Hvis der først er foretaget udlån til selskabet på et tidspunkt, hvor der har været tab, vil det ikke være muligt at konvertere dette tab til et fradragsberettiget aktietab ved at foretage en konvertering af gælden til aktiekapital. Det følger af, at de ”nye” aktier skal anses for anskaffet til fordringens kursværdi på konverteringstidspunktet, jf. værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 28.
Det samme gælder, hvis der foretages et kapitalindskud (med friske penge), der anvendes til at nedbringe gælden til hovedaktionæren.
Konvertible gældsbreve på anfordringsvilkår (de selskabsretlige regler)
Der er nogle meget restriktive regler der skal overholdes for, at det selskabsretligt (og dermed også skatteretligt) kan karakteriseres som et konvertibelt gældsbrev.
- Beslutningen om udstedelse af et konvertibelt gældsbrev skal træffes på en generalforsamling i selskabet.
- Beslutningen skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen.
- Selskabets vedtægter skal ændres, da vilkårene for det konvertible gældsbrev skal fremgå heraf. Det gælder dels vilkårene omkring forrentning og forfaldstid samt vilkårene for konvertering, herunder tidspunktet og kursen. Endelig skal vedtægterne rumme bestemmelser om betydningen af eventuelle ændringer i selskabets kapitalgrundlag forud for konverteringstidspunktet.