Er CSR til gavn for virksomheden, medarbejderne eller samfundet - eller os alle?
Hvordan aktiverer man et brand – og tilbyder en platform, der gør virksomheder i stand til at gøre noget godt – og samtidig bidrager til, at medarbejdere og ledere kan realisere egne behov og ressourcer til gavn for dem selv og andre?
I dette webinar går vi bag om Team Rynkeby-projektet, der i dag består af mere end 2.000 cykelryttere, 500 hjælpere, 65 hold fordelt over 9 europæiske lande.
Jørgen HK Jepsen fortæller om, hvordan flere end 6.000 virksomheder årligt støtter børn med kritiske sygdomme gennem Team Rynkeby og om, hvordan events og sponsorater giver adgang til nye kunder og stærkere netværk.

Jørgen HK Jepsen
General manager, Team Rynkeby FondenJørgen HK Jepsen har det seneste år stået i spidsen for det store frivillighedsprojekt Team Rynkeby og har selv cyklet til Paris fem gange.
Før Jørgen trak i den gule førertrøje, var han i 4 år souschef ved Folkemødet med ansvar for produktions- og partnerskaber. Den årlige begivenhed på Bornholm, der trækker med end 100.000 besøgende til de flere end 3.000 events.
Forinden var det blevet til 20 år i Post Danmark/PostNord bl.a. med ansvar for sponsorater, herunder cykelløbet Post Danmark Rundt.