top banner image
 
 
 

Azets Update

Tilmeld dig Azets Update i oktober, hvor Bjarne Foldager fra MAN Energy Solutions A/S dykker ned i den grønne omstilling ud fra perspektivet fra verdens førende udbyder af diesel- og gasmotorer.

Azets Update er gratis webinarer, hvor vi i løbet af året byder velkommen til aktuelle toneangivende personer fra erhvervslivet, offentlige organisationer, den politiske scene m.m.

Hvordan kan den grønne omstilling blive en konkurrencefordel?

Grøn omstilling er gået fra at være en teknisk og økonomisk udfordring til at være et strategisk valg, der giver adgang til vækst og nye muligheder.

I Azets Update deler MAN Energy Solutions danske landechef, Bjarne Foldager, sit syn på, hvordan grønne løsninger kan styrke virksomheders position – selv når omstillingen kræver store investeringer.

Med indsigt i både traditionelle og nye energikilder og gennem investeringer blandt andet i Power2X-løsninger hjælper MAN Energy Solutions skibsfarten og andre transportsektorer på vej mod en fremtid uden fossile brændstoffer.

Koncernens globale forskningscenter samles snart i Roskilde og gør dermed Danmark til et knudepunkt for grønne og mere bæredygtige løsninger for skibsfarten og transportsektoren – og måske endda også privatbilismen. Det nye kraftcenter vil også bidrage til en skov af danske underleverandører, der får mulighed for at byde ind med produkter og løsninger til MAN.

  • Hvordan kan virksomheder integrere bæredygtige løsninger uden at kompromittere væksten?
  • Og kan man skabe vækst, selv i markeder, hvor fuld klimavenlighed er en udfordring?
  • Hvordan vælger du de rette grønne teknologier eller tiltag i din virksomhed?
  • Og hvordan kan ledere navigere i de udfordringer, som den grønne omstilling bringer?

I denne udgave af Azets Update giver Bjarne Foldager sit bud på, hvordan grøn omstilling kan blive en konkurrencefordel og vækstdriver – selv med enorme investeringer.

Oplægsholder

Bjarne Foldager

Senior Vice President & Country Manager
Bjarne Foldager har over 30 års erfaring i shipping- og marinebranchen. Siden 2019 har han stået i spidsen for Two Stroke Business-divisonen hos MAN Energy Solutions. I denne rolle er han ansvarlig for det globale salg og promovering af totaktsmotorer til marine og stationær brug. Inden da havde han forskellige lederstillinger hos Maersk Tankers, herunder Global Head of Operations fra 2014 til 2016. Før da har han været adm. direktør for Maersk Malaysia Sdn. Bhd. fra 2011 til 2014 med ansvar for aktiviteterne i Malaysia, Singapore og Brunei. Bjarne begyndte sin karriere hos A.P. Møller-Mærsk A/S som Shipping Trainee. Bjarne Foldager har en Executive MBA fra IMD i 2009 og har også læst International Trade Law & Regulation på New York University. Derudover er Bjarne Foldager uddannet i psykologi fra VUC, Holstebro i 1991 og har været frivillig spejderleder i FDF.

Ja, jeg ønsker, at Azets sender nyhedsbreve, information om services og invitationer til events

Jeg er informeret om, at jeg kan læse om, hvordan Azets håndterer mine persondata her. Jeg er klar over, at jeg kan ændre mine tilmeldinger eller afmelde mig fra al e-mail kommunikation