Opdatering: Lovforslag om afskaffelse af store bededag fra og med 2024 er d. 28. februar 2023 vedtaget i Folketinget.
------
Torsdag den 12. januar 2023 fremsatte beskæftigelsesministeriet et lovforslag om at afskaffe store bededag som dansk helligdag med virkning fra 1. januar 2024. Læs med og bliv lidt klogere på den forslåede ændring.
Sådan vil regeringen afskaffe store bededag
Den nye regering ønsker at øge arbejdsudbuddet i Danmark samt skabe et finansieringsløft af Danmarks forsvar i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. Dette kan ske ved at afskaffe store bededag som helligdag.
Der er frist for den eksterne høring den 19. januar 2023. Vedtages lovforslaget, vil store bededag blive afskaffet med virkning fra den 1. januar 2024, og store bededag vil i fremtiden blive anset som en almindelig arbejdsdag. En eventuel lovændring vil derfor ikke få betydning for store bededag i år.
Lovforslaget medfører også, at landets arbejdsgivere er forpligtiget til at betale løn for det ekstra arbejde, lønmodtagerne leverer på store bededag.
Hvordan skal arbejdsgiverne forholde sig til afskaffelsen?
Når arbejdstiden forøges med en almindelig arbejdsdag, modtager lønmodtagere, der får fast månedsløn, et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Løntillægget opgøres som 0,45 pct. af årslønnen. Er man timelønnet, modtager man den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage.
Lovforslaget fastslår også, at de medarbejdere, der er ansat således, at der aflønnes for det erlagte antal timer og som får forøget deres arbejdstid som følge af, at de særlige regler om løn- og ansættelsesvilkår ikke længere finder anvendelse på store bededag, skal have den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage ved arbejde, der udføres på store bededag.
Hvad med overenskomsten?
Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at bestemmelser om særlige løn- og ansættelsesvilkår, herunder i kollektive overenskomster, ikke længere skal finde anvendelse på store bededag. Som eksempler nævnes regler om frihed, kompenserende frihed, ulempegodtgørelse og løn under fravær. Regler om opsparing til søgnehelligdage, herunder om opsparingsprocenter og fritvalgsordninger, bliver ikke berørt af ændringen.
Som lovforslagets indhold er på nuværende tidspunkt, vil forslaget også have direkte indvirkning på overenskomsterne, selvom disse vilkår er indgået af parterne på det danske arbejdsmarked.
Brug for hjælp?
Har du som arbejdsgiver brug for rådgivning i relation til regeringens lovforslag eller andre medarbejder- og HR-relaterede forhold, så er du velkommen til at kontakte os.
LÆS MERE OM, HVORDAN AZETS KAN HJÆLPE
