Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse i en sag vedrørende forskelsbehandling på grund af bl.a. handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.
Hovedreglen er her, at arbejdsgiveren ikke må grundet handicap forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Opmærksomheden skal også henledes til, at begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-domstolens og Højesterets praksis.
Den konkrete sag
Sagen angik en gigtsyg kontorassistent, som blev langtidssygemeldt den 26. maj 2017. Medarbejderen blev opsagt den 31. august 2017 grundet langvarigt sygefravær.
Ligebehandlingsnævnet skulle først og fremmest tage stilling til, hvorvidt kvindens sygdom kunne anses for værende et handicap jf. forskelsbehandlingsloven. Ser man på handicapbegrebet, omfatter dette langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan også være omfattet.
Ligebehandlingsnævnet kom her frem til, at kvinden havde et handicap i forskelslovens forstand. Næste skridt var derfor at se nærmere på, hvordan medarbejderens helbredsmæssige tilstand var. Ligebehandlingsnævnets konklusion var her, at kvindens helbredsmæssige tilstand var uafklaret og hendes prognose var usikker. Nævnet udtalte her, at da kvinden ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre arbejdet, havde arbejdsgiveren som led i sin tilpasningsforpligtigelse ikke pligt til at afvente afklaring af kvindens helbredstilstand.
Ligebehandlingsnævnet gav derfor ikke kvinden medhold i sin klage.
