Den nye ferielov er på vej, og som de fleste andre lovændringer medfører denne også nye processer og rutiner for virksomhederne. For både arbejdsgiver og medarbejder er der mange spørgsmål, som ønskes besvaret og i Azets' HR Legal-afdeling assisterer vi allerede nu virksomheder med at forberede sig på den nye lov.
I dette indlæg har jeg samlet nogle af de hyppige spørgsmål, man sidder med som medarbejder. Du er velkommen til at stille et nyt spørgsmål som kommentar nederst i indlægget, hvis du ikke finder svaret her på siden.
Guide om ferieloven - Få det hele med
Hent vores brochure om ferieloven. Den indeholder en god og brugervenlig beskrivelse af reglerne i den nye ferielov.
Hyppigt stillede spørgsmål
Hvad hvis arbejdsgiveren går konkurs?
Svar: I § 21 i Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler er det fastslået, at dette løses ved, at Lønmodtagernes Garantifond indtræder i lønmodtagerens krav over for arbejdsgiveren i det øjeblik, hvor arbejdsgiveren har indberettet beløbet. Lønmodtagernes Garantifond dækker det indberettede beløb, samt den indeksering som arbejdsgiveren skylder fonden i tilfælde af konkurs mv. Det er også Lønmodtagernes Garantifond, som skal søge manglende indbetalinger inddrevet. Opløses virksomheden før lønmodtageren går på pension, har virksomheden pligt til at indbetale de tilgodehavende feriemidler til fonden. Sker der overdragelse, kan erhververen overtage forpligtigelsen.
Hvorfor udbetaler man ikke feriepengene til lønmodtagerne, i stedet for at indefryse dem?
Svar: Årsagen til indefrysningen og den sene betaling til medarbejderen er primært virksomhedens likviditet, da virksomheden i overgangsåret ellers ville komme til at betale dobbelt ferie til alle medarbejdere. Da mange virksomheder ikke har likviditeten til dette, har man lavet ordningen, så virksomhederne kan indbetale det skyldige feriebeløb over en del år.
Hvad med den 6. ferieuge/feriefridagene?
Svar: Den 6. ferieuge/feriefridagene er ikke en del af Ferieloven - hverken den nuværende eller den nye ferielov. Retten til feriefridagene er reguleret af overenskomster eller lokale aftaler. Den nye ferielov ændrer ikke ved forhold, der allerede er opnået med eller uden overenskomst, men overenskomsterne kan ændre reglerne på ferieområdet. Regler for og retten til den 6. ferieuge/feriefridagene kommer altså an på, om man er under overenskomst og i givet fald hvilken.
Hvad vil der ske med de indefrosne feriepenge, hvis virksomheden går konkurs inden medarbejderen går på pension?
Svar: Arbejdsgiveren skal indberette det skyldige feriebeløb til Lønmodtagerenes fond for Tilgodehavende Feriemidler. Hvis virksomheden går konkurs, skal tilgodehavende midler indbetales til Fonden fra konkursboet, og skulle det være så galt, at der ikke er nogen penge overhovedet, så træder Lønmodtagernes Garantifond ind og betaler.
Hvordan beregnes mine feriepenge, hvis mit timetal ændres?
Svar: I henhold til den nye ferielov skal der ske en differenceberegning, når der sker ændring af arbejdstid og arbejdsomfang. Hvis ændringen blev varslet eller skulle have været varslet, skal der udbetales løn, som blev oppebåret på optjeningstidspunktet.
Bliver feriepengene udbetalt med renters rente?
Svar: Såfremt virksomheden vælger at bibeholde de indefrosne feriemidler, vil der ske indeksregulering i henhold til den nye ferielov § 7. Reguleringen foretages med udgangspunkt i en indeksering, der meddeles virksomhederne fra fonden. Indekseringen opgøres af fonden på baggrund af strukturstatistikken fra Dansk Arbejdsgiverforening, der senest i 2018 udgjorde på 2,4%.
Med den nye ferielov kan ferie, som er optjent fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019 (16,7 betalte feriedage) afholdes fra den 1. maj 2020 til den 30. september 2020. Ferie, som er optjent fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 (25 feriedage) indefryses i en ny fond under Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Den indefrosne ferie kan ikke afholdes eller udbetales, før lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. Betyder det, at jeg kun har 16.7 dage at holde ferie i? I stedet for de vanlige 25, eller?
Svar: Nej, den nye ferielov medfører på ingen måde nogen form for forringelse af antallet af feriedage. Du vil fortsat have ret til 25 feriedage set over et helt ferieår.
Ferieåret er dog ændret til at gå fra 1. september til 31. august. Derfor resulterer eksemplet kun i 16,7 feriedage. Det skyldes, at ferieåret, der løber lige før overgangsperioden træder i kraft, går fra 1/1 2019 til og med 31/8 2019 (8 * 2,08 = 16,64).
Hvorfor har man ikke ændret ferieåret, så det følger kalenderåret, i stedet for at lave et ny ferieår man skal huske?
Svar: Hvis ferieåret fulgte kalenderåret, ville man ikke kunne nå at opspare nok feriedage til at holde sin hovedferie. Hvis man ville holde sin ferie i maj, ville man kun have 8,32 dage, mens man til en ferie i juli, kun ville have 12,48 dage. Ved at starte 1. september kan der optjenes til afholdelse i efterårsferien og igen til juleferien osv.
Optjening af ferie vil forløbe som følgende:
Har det nogen betydning, hvis man er tjenestemand og derfor er omfattet af ferieaftalen og ikke af ferieloven?
Svar: Det er korrekt, at tjenestemænd i henhold til den nuværende ferielov er undtaget fra loven efter ferielovens § 2, stk. 1. Dette omfatter bl.a. tjenstemænd, som er ansat ved staten eller folkekirkens tjeneste. Her indestår staten for feriepenge-forpligtigelsen, da de har indgået ferieaftale med centralorganisationerne. Eneste undtagelse hertil er tjenestemænd ansat i folkeskolen, som ikke længere er undtaget fra ferieloven. Dette skete i forbindelse med gennemskrivningen af ferieloven i år 2000 jvf. lov nr. 396 af 31. maj 2000.
Ser man på den nugældende ferieaftale, er det aftalt i statens ferieaftale, at tjenestemænd og tjenestemandslignende ansat med tjenestemandspensionsret i staten og folkekirken følger ferieloven, dog således at der er fastsat visse særregler om afvikling af ferie.
Ser man på s. 105 i betænkningen afgivet af Beskæftigelsesministeriets Ferielovsudvalg fremgår det, at “Tjenestemænd omfattes som udgangspunkt af de almindelige regler i en nye ferielov”.
Er man tjenestemand i politiet og Forsvaret foreslår Ferielovsudvalget, at der fastsættes særregler for disse to personalegrupper direkte i den nye ferielov. Da lovteksten endnu ikke er offentliggjort, kan spørgsmålet endnu ikke besvares nærmere.
Hvad sker der, hvis man siger sit job op pga. nyt job? Får man så ikke som hidtil feriepenge fra tidligere arbejdsplads indberettet til FeriepengeInfo, hvor man så kan anmode om at få dem udbetalt ved ferieafholdelse på sin nye arbejdsplads?
Svar: Hvis en lønmodtager siger sit job op i overgangsperiode fordi han/hun har fået nyt job, skal den beregnede feriegodtgørelse indefryses på samme måde som al anden feriegodtgørelse i den periode. Hvis det drejer sig om tiden efter den 1.september 2020, skal arbejdsgiveren, på samme måde som nu, afregne medarbejderens feriegodtgørelse. Beløbet skal derefter indberettes til FerieKonto (FeriepengeInfo) jvf. den nye ferielov §31 og indbetale pengene til Feriekonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen for arbejdsgiveren, hvis de ikke som følge af kollektiv overenskomst, lader pengene blive i firmaet. Medarbejderne skal derefter søge FeriepengeInfo om udbetaling, og FeriepengeInfo giver så besked til dem, der skal udbetale pengene. Som udgangspunkt skal medarbejderne stadig holde ferie for at få feriegodtgørelse udbetalt, men der er nogle forskellige undtagelser, f.eks. pga. feriehindring.
Hvordan håndteres ferie fra tidligere perioder, som man ikke har afviklet, når den nye ferielov træder i kraft?
Svar: Det fremgår af afsnit 16.2 på side 181, at det også vil være muligt at afholde overført ferie fra tidligere ferieår i overgangsperioden (1/9 2019 - 31/8 2020). Man kan i princippet sige, at reglerne for optjening af feriemidler til hensættelse vil træde i kraft før den nye ferieordning med samtidighed. Det betyder, at den 5. ferieuge, hvis den ikke er afholdt i ferieåret fra 1. maj 2019 til 30. april 2020, vil kunne overføres til det ferieår, der starter den 1. maj 2020 og løber indtil den nye ferielovs regler træder i kraft den 1. september 2020.
I afsnit 16.2.2. gennemgås overførsel af ferie fra den gældende ferielov til den nye ferielov. Ferieudvalget foreslår her, at har man ikke har afholdt hele den optjente ferie den 31. august 2020, kan man få den tilgodehavende ferie overført til afholdelse efter den nye ferielov. Det betyder, at ret til betalt ferie, der er optjent i perioden forud for ikrafttrædelsen af den nye ferielov, men som ikke er blevet afholdt inden dette tidspunkt, vil kunne overføres til afholdelse efter de nye regler.
Ferieudvalget fastslår, at ferie overført efter den gældende ferielovs § 19 om overførsel af ferie til det følgende ferieår, også vil være omfattet af adgangen til overførsel til afholdelse efter de nye regler. Aftaler om overførsel af ferie, der er indgået i overensstemmelse med den hidtil gældende ferielov, vil derfor fortsat være gyldige. Som lønmodtager vil man dermed ikke være tvunget til at skulle afholde al den optjente og overførte ferie, som er til rådighed, inden overgangen til de nye ferieregler den 1. september 2020. Her skal man være opmærksom på, at der i overgangsperiodens slutning (31/8 2020) og alene dette år, gælder en speciel regel. Her er der nemlig åbnet mulighed for at afvikle tilgodehavende ferie 1 måned mere - nemlig frem til 30. september 2020.
Ønsker man ikke at overføre eventuel ikke afholdt ferie, kan man som lønmodtager i stedet anmode om at få optjent ferie ud over 20 dage udbetalt. Udbetalingen vil i så fald skulle ske efter de nugældende regler.
Læs også
Hvad er forskellen på den nye og gamle ferielov?
Ferielov - 4 opgaver for dig som arbejdsgiver
Ny ferielov på vej – og der skal tænkes på den allerede nu
Hvordan kan Azets assistere virksomheder med den nye ferielov?
