En overenskomst er en aftale, som bestemmer de generelle og overordnede vilkår i en medarbejders ansættelse. Overenskomsten forhandles mellem fagforeninger og arbejdsgivere, og dens formål er at skabe bedre forhold ved f.eks. løn eller barsel. Både arbejdsgiver og lønmodtager skal følge den gældende overenskomst.
På overenskomstdækkede områder er det ikke politikerne, men arbejdsgivere og lønmodtagere, der regulerer forholdende. Arbejdsgivere og lønmodtagere indgår således kollektive aftaler om eksempelvis løn, pension og arbejdstid i form af overenskomster, som også kaldes kollektive overenskomster.
Den danske model og hovedaftalen
Den situation, hvor arbejdsmarkedets parter (fagforeninger på vegne af lønmodtagere og arbejdsgiverrepræsentanter) regulerer forholdene kaldes ”Den danske model”. Det er en model, der er særlig i forhold til mange andre lande, hvor mindsteløn og –vilkår kun fastsættes i lovgivningen.
Den danske model danner gennem Hovedaftalen rammerne for de forskellige overenskomster. Hovedaftalen er med andre ord den overordnede aftale mellem eksempelvis Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO), hvor underliggende overenskomster indgås mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger (f.eks. HK, FOA, 3F, osv.).
Fagforeninger repræsenterer således lønmodtagere, og aftaler deres løn- og arbejdsvilkår med virksomheder (arbejdsgivere) via de enkelte overenskomster. Mens arbejdsgivere er medlemmer af DA, så er de fleste fagforeninger medlemmer af LO.
Det er vigtigt at bemærke, at Hovedaftaler ikke indeholder arbejdsmarkedsvilkår, men de regulerer forhold og muligheder for konflikter. Det kan eksempelvis dreje sig om strejker, der kan opstå for at opnå bedre vilkår, men samtidig indebærer konsekvenser ved at bryde arbejdsmarkedsvilkår. Konsekvenserne for overenskomstbrud er typisk ”bod”, der er udformet som en økonomisk sanktion.
Skal jeg som arbejdsgiver være omfattet af en overenskomst?
I Danmark findes der ingen lovgivning, der pålægger arbejdsgivere at være omfattet af en overenskomst. Lønmodtagere, som ikke er omfattet af en overenskomst, kan ikke påberåbe sig de samme rettigheder og muligheder som lønmodtagere under overenskomst.
Der er dog en undtagelse til ovenstående, når det gælder elever. Som elev eller lærling skal lønnen altid fastsættes efter en overenskomst. Er der ingen overenskomst på arbejdspladsen, skal lønnen fastsættes i henhold til en sædvanlig overenskomst inden for uddannelsesområdet.
Generelt om overenskomster
Overenskomster regulerer altså ansættelsesforholdet mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Ud over overenskomsten kan en lønmodtagers ansættelse også være reguleret efter følgende love:
- Funktionærloven
- Ferieloven
- Barselsloven
- Ansættelsesbevisloven
- Forskelsbehandlingsloven
- Ligebehandlingsloven
- Virksomhedsoverdragelsesloven
Hvis overenskomsten for din virksomhed ikke indeholder særlige forhold om eksempelvis løn eller barsel, så skal du som arbejdsgiver som minimum følge den gældende lovgivning. Overenskomsten skal betragtes som en aftale, der forbedrer de fastsatte rammer ifølge den gældende lovgivning inden for arbejds- og ansættelsesret.
Rådgivning og assistance til overenskomster og HR
I HR-Legal kan vi hjælpe virksomhederne med en bred pallette af opgaver, heriblandt opgaver inden for overenskomst området som eksempelvis advarsler og personalehåndbog.
Vi kan hjælpe med alle forhold inden for arbejds- og ansættelsesret – læs mere her.
