En ny afgørelse fra Skatterådet om muligt fast driftssted i Danmark giver indsigt i den skattemæssige status for udenlandske virksomheder med ansatte i Danmark, der arbejder hjemmefra og har kontakt med potentielle kunder. Virksomheden ønskede bekræftet, at dens aktiviteter i Danmark ikke medførte etablering af et fast driftssted her i landet. Afgørelsen kan læses i sin helhed i meddelelsen SKM2025.23.SR.
Baggrund for sagen
Spørger var en udenlandsk virksomhed, der producerer og sælger varer til forbrugere. Selskabet havde en medarbejder, som fungerede som konsulent ombord på færgeruter til og fra Danmark. I den forbindelse udførte medarbejderen administrativt arbejde fra sit hjem i Danmark én dag om måneden. Medarbejderen var fuldt skattepligtig i Danmark.
Den primære opgave bestod i at markedsføre og demonstrere produkter for færgernes personale og kunder. Virksomheden havde ingen anden fysisk tilstedeværelse eller aktiviteter i Danmark.
Hvad er fast driftssted?
Begrebet fast driftssted er defineret nærmere i selskabsskattelovens § 2, stk. 2-6. Definitionen indeholder følgende betingelser, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 2:
- Eksistensen af et forretningssted
- At forretningsstedet er fast
- At det udenlandske foretagende helt eller delvist udøver sin virksomhed gennem det faste forretningssted
Hvis en virksomhed har et fast driftssted i Danmark, bliver den selskabsskattepligtig af den indkomst, der kan henføres hertil.
Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a fastsætter desuden, at en virksomhed er begrænset skattepligtig, hvis den:
- Udøver erhvervsaktivitet i Danmark
- Har et fast driftssted i Danmark, herunder inden for 12-sømilegrænsen fra kysten
Hvis en virksomhed udøver erhverv ombord på et skib med hjemsted i Danmark, betragtes det som erhvervsudøvelse med fast driftssted, såfremt det også ville være tilfældet generelt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 2. pkt.
Fast forretningssted uden fast driftssted
Aktiviteter af forberedende eller hjælpende karakter medfører ikke nødvendigvis fast driftssted, selv hvis de udføres fra et fast forretningssted, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3. En tilsvarende bestemmelse findes i OECD’s modeloverenskomst artikel 5, stk. 3, litra e.
Skatterådets afgørelse
Virksomhedens forretningssted i Danmark havde alene reklame- og markedsføringsmæssige formål. Medarbejderen havde ikke et fast kontor eller anden arbejdsplads ombord på færgerne, men arbejdede udelukkende i færgernes butik.
Et hjemmekontor kan også udgøre et forretningssted, hvis det reelt er stillet til rådighed for virksomheden. Det afgørende er, om hjemmekontoret kan anses for at være til foretagendets disposition. Skatterådet lagde vægt på, at medarbejderens bopæl i Danmark ikke gav virksomheden en konkurrencemæssig fordel.
Skattestyrelsen vurderede, at færgerne og medarbejderens hjemmekontor kunne betragtes som faste forretningssteder efter både selskabsskattelovens § 2, stk. 2 og dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Dog blev medarbejderens arbejde anset for at være af forberedende eller hjælpende karakter, hvilket betyder, at det ikke udløste skattepligt. Desuden blev det fastslået, at 12-sømilegrænsen ikke var relevant i denne sag.
Medarbejderens arbejde blev ikke vurderet at gå videre end en markedsføringsfunktion, selvom der var direkte kundekontakt samt interaktion med rederiets ansatte.
En konkret vurdering
Afgørelsen fastslår, at direkte kontakt med potentielle kunder ikke nødvendigvis medfører fast driftssted eller selskabsskattepligt i Danmark. Det afhænger af en konkret vurdering, hvorvidt de udførte aktiviteter medfører etablering af et fast driftssted og dermed pligt til at selvangive i Danmark.
Har du brug for hjælp?
Vores team af specialiserede skatteeksperter yder omfattende, skræddersyet rådgivning til din virksomhed. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os.
