Hvad er lønoptimering?
Lønoptimering er en vigtig del af at udvikle og effektivisere din virksomheds lønfunktion. Når du samarbejder med en konsulent om optimering, foretager vi en grundig analyse af de nuværende processer og vurderer status for jeres lønfunktion. På baggrund af denne analyse udarbejder vi en lønbeskrivelse, der giver et klart billede af, hvordan lønnen håndteres i dag. Herefter præsenterer vi et optimeringskatalog med konkrete forslag til, hvordan jeres lønfunktion kan forbedres.
Erfarne konsulenter til optimering af lønfunktionen
Helle Thinggaard, der har været hos Azets i over 26 år, er en af vores erfarne lønkonsulenter, der i samarbejde med vores kunder får en virksomheds lønfunktion til at spille optimalt. Helle er gået fra at være regnskabsmedarbejder til nøgleperson i opbygningen af Azets’ lønafdeling og har gennem årene både arbejdet med lønoptimering, afstemninger og implementering af interne og eksterne processer – i tæt samarbejde med kunderne.
Jeg hedder Helle, og jeg har været i Azets i 26 år og har prøvet lidt af hvert. Jeg er regnskabsuddannet oprindeligt, og da jeg startede her, sad vi 10 mand i en kælder i Skovlunde. Det har udviklet sig lidt siden. Da jeg havde været her nogle år, blev vi enige om, at det der med løn var vældig interessant, så jeg var med til at bygge lønafdelingen op fra scratch for 23 år siden.
Det er Helle, der nedenfor vil fortælle mere om, hvordan hverdagen ser ud som konsulent i projektteamet.
Hvad vi kan hjælpe med i projektteamet
I teamet er vores mål at hjælpe din lønfunktion med at reducere spildtid. Det kan være ved at optimere processerne, se på systemerne eller automatisere funktioner og opgaver. Men vigtigst af alt, hjælper vi med at få dokumenteret arbejdsprocesserne, så der er større sikkerhed og tryghed i lønafdelingen, hvis der opstår uforudsete hændelser.
Optimering af lønfunktionen
Når vi har fået en opgave om at optimere en virksomheds lønfunktion, prioriterer vi at sætte os ind i afdelingens hverdag og forstå både den enkelte lønbogholder og økonomichefens behov. Vi arbejder tæt sammen med kunden for at strømline processerne og øge kvaliteten af det daglige lønarbejde.
Et af de områder vi tit har i fokus, er automatisering af arbejdsopgaverne. Automatisering kan nemlig minimere risikoen for fejl og øge effektiviteten – mens det også frigiver tid. Når vi automatiserer hos kunderne, er det også et af de fokus vi har internt i virksomheden. Vi tror nemlig på, at automatisering er en del af den bedste arbejdsgang i lønafdelingen.
Internt i huset er fokus på automatisering kæmpestort, og vi bruger robotter til mange af vores lønprocesser. Vi er også begyndt på at hjælpe vores kunder med at få deres processer til at køre på robotter, så vi kan genbruge nogle af de ting, som vi bruger internt.
Projektledelse på implementering af nyt system
Noget af det, vi også tilbyder, er at styre processen af implementering af din virksomheds nye tidsregistreringssystem, lønsystem og HR-system.
Et af vores andre arbejdsområder er projektledelse af processen omkring implementering af nye systemer. Som erfaren lønkonsulent, har jeg den nødvendige viden om de fleste systemer og hvordan de fungerer i praksis. Derfor kan jeg nemt og effektivt træde til, som projektleder i en virksomhed, der måske mangler ressourcerne eller den nødvendige viden til at lede processen og sikre, at tidsplanen overholdes uden at det skal tage tid fra andre projekter eller opgaver i virksomheden. Læs mere om mulighederne for projektledelse her.
Sparring og rådgivning af hele virksomheden
Ofte ser vi, at vores kunder har brug for mere end bare en løsning - og i de tilfælde tilbyder vi også sparring og rådgivning gennem hele processen.
Når jeg sætter mig ved siden af en, der arbejder med løn, inden de er gået i gang, har jeg allerede fundet de første tre ting, hvor jeg tænker, okay, der kan du spare den første halve time. Det er bare et eller andet på rygmarven af os, det er bare det, vi opdager med det samme.
Og det går igen i hele teamet. Vi har en helhedsorienteret tilgang til lønoptimering, der kan hjælpe lønmedarbejderen med at implementere initiativer til at gøre hverdagen nemmere, og samtidig give ledelsen den nødvendige sparring og rådgivning om, hvad der vil give en kontinuerlig forbedring i organisationen på den lange bane.
Hvordan foregår et projekt med lønoptimering?
Alle vores projekter er forskellige og skræddersyet til din virksomheds behov. Derfor synes jeg at det er bedst at give et eksempel på, hvornår et projekt med optimering af en lønfunktion fungerer efter den bedste hensigt.
Jeg havde en opgave, hvor en af vores kunder stod overfor en udfordring med en syg lønbogholder. Fordi vi tidligere havde samarbejdet om optimering af lønfunktionen havde virksomheden en grundig og opdateret beskrivelse af lønprocesserne og de kunne derfor vælge en interim ressource til midlertidigt at varetage lønnen til en mere permanent løsning blev fundet.
Vi havde en kunde, som vi lavede et optimeringsprojekt for. Vi fik lavet en rigtig fin beskrivelse, som kunden begyndte at bruge. Da lønbogholderen blev syg, kunne vi træde til og sikre, at de 200 medarbejdere stadig fik løn i et par måneder, mens lønbogholderen kom sig.
Hvorfor skal du vælge Azets fra en medarbejders perspektiv
Azets er Danmarks førende lønhus og vi har en unik tilgang til alle opgaver, der udspringer af vores mangeårige og omfattende erfaring. Når vi går til en opgave, er det med et stærkt team i ryggen, der består af højt kvalificerede konsulenter med dybdegående viden inden for både løn, HR og økonomi. Og med den erfaring kan vi hurtigt identificere og implementere optimeringsmuligheder, som andre måske overser.
Derudover er vores tilgang til projektstyring en af vores styrker. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at sikre, at de valgte løsninger passer perfekt til deres behov. Vores erfaring med forskellige systemer og integrationer gør os i stand til at levere skræddersyede løsninger, der opfylder de specifikke krav hos de fleste virksomheder.
Hos Azets arbejder vi ud fra filosofien, at alle har deres ekspertområde, og det er denne ekspertise, vi hver især bidrager med. Et samarbejde med Azets betyder, at ud fra din virksomheds behov og den konkrete case, vil den helt rigtige konsulent blive tildelt opgaven med udgangspunkt i, at de har den nødvendige erfaring og ekspertviden inden for netop det område, der er brug for. Ved at sikre et smidigt samarbejde mellem ekspertgrupperne, har vi altid et stærkt team i ryggen og kan dermed sikre den højeste kvalitet hele vejen rundt om dit virksomhedsprojekt.
Hvordan kan vi hjælpe dig?
I fremtiden vil vi gerne fokusere endnu mere på kundesparring og optimering af processer. Vi ønsker at hjælpe flere virksomheder med at finde de bedste løsninger til deres unikke behov, herunder valg og implementering af de rigtige systemer. Vores mål er at skabe glade og tilfredse kunder, der kan drage fuld fordel af vores ekspertise og erfaring.
Vi ønsker at vores kunder er glade og tilfredse. Det er alt, vi i bund og grund vil – stå med nogle, der bliver glade for det stykke arbejde, vi har lavet.
Vil du gerne vide mere eller tale om hvorvidt lønoptimering kan være noget for din virksomhed? Så er du velkommen til at kontakte os.
FAQ om optimering af lønfunktion
Hvad er lønoptimering?
Hvad er en lønfunktion?
Hvad er projektledelse i Azets?