En bonus er et ekstraordinært beløb, der bliver indsat på medarbejderens konto. Skattereglerne ved bonus er gældende efter kildeskattens regler, og bonus behandles derfor som almindelig lønindkomst (A-skat og AM-bidrag). Arbejdsgiver skal fratrække og afregne arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag (brutto-skat) og almindelig A-skat efter gængse skatteregler.
Udsigten til en kontant bonus er for mange danskere en attraktiv del af en samlet lønpakke. En kontant bonus kan f.eks. udløses efter et opnået mål – altså når en eller flere betingelser er opfyldt. Samtidig kan en bonus gives som et kontant beløb, der bliver overført til medarbejderne på en given dato. Men når datoen for bonussen nærmer sig, opstår der hos mange – både arbejdsgivere og medarbejdere – et relevant spørgsmål: Hvordan er det nu lige med beskatning?
Betingelser for bonus har betydning
I de fleste tilfælde er der aftalt en skriftlig betingelse for bonussen. Dette kan eksempelvis være:
- at medarbejderen, afdelingen eller hele virksomheden skal opnå en specifik omsætning i en given periode
- at antallet af kundehenvendelser er steget
- eller et hvilket som helst andet parameter.
Når betingelsen er opfyldt, så udløser det en bonus. Bonussen kan være aftalt som et fast beløb eller som en procentdel af et givent beløb (ofte omsætningen eller overskuddet).
Hvornår skal beskatning af en bonus finde sted?
En bonus skal beskattes efter kildeskattelovens gældende regler (A-skat og AM-bidrag). Men præcis hvornår skal beskatningen finde sted?
Her skelner man i skattelovgivningen mellem, om betingelsen for bonussen er en formsag, eller om der er en reel usikkerhed om, hvornår og hvorvidt betingelsen bliver opfyldt.
I første tilfælde kan det i et tænkt eksempel dreje sig om en virksomhed, der har som betingelse, at medarbejderen er ansat på bonusudbetalingstidspunktet.
Formsag eller usikkerhed
Er der tale om en betingelse, der har karakter af at være en formsag, skal bonussen beskattes allerede, når aftalen om bonussen finder sted.
Er der derimod tale om, at der er en reel usikkerhed i forhold til, om betingelsen kan blive opfyldt, så skal beskatningen først finde sted, når alle betingelser er opfyldt. Altså når omsætningsmålet er nået eller lignende.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Skal en bonus beskattes?
Hvad betyder løn med provision og bonus?
Hvornår er bonus feriepengeberettiget?
Hvad vil det sige at være provisionslønnet?
Har I brug for rådgivning?
I Azets har vi erfarne konsulenter siddende, som kan rådgive jer om alt inden for regnskab, moms og skat.
LÆS MERE OM, HVORDAN VI KAN HJÆLPE