I Azets oplever vi en stor interesse for alternative, fleksible ansættelsesformer som freelancere, projektansættelser og interim-løsninger, i stedet for traditionelle 37-timers stillinger. Arbejdsmarkedets behov for fleksibilitet fører til flere freelancere, projektansatte og eksterne konsulenter.
Men hvad er forskellen på disse ansættelsesformer, og hvordan påvirker de virksomhedens økonomi, vækst og udvikling? Her gennemgår vi de forskellige muligheder og deres betydning for virksomhedens fremtid.
Hvad er en freelancer?
En specialiseret underleverandør
En freelancer er en specialiseret underleverandør, som kan træde ind i din virksomhed og løse en opgave her og nu, i stedet for at du skal ud og hyre en ny ressource. Virksomheden betaler typisk pr. ydelse eller time, og freelanceren står selv for planlægning og strukturering af arbejdet, som styres af mål og delmål. Freelanceren fungerer som en underleverandør og er normalt momsregistreret som selvstændig virksomhed. Derfor arbejder freelanceren ofte på flere projekter for flere virksomheder samtidig.
Freelanceren har ingen ansættelsesretlig tilknytning til virksomheden, og i modsætning til fastansatte er udgifterne derfor variable. Dette kan være en fordel ved opgørelse af virksomhedens nøgletal og ved at opnå en fleksibel sammensætning af arbejdsstyrken. Omvendt er der ingen garanti for, at freelanceren kan levere de samme kompetencer, næste gang behovet opstår, hvilket kan medføre ekstra omkostninger til rekruttering af den rette profil.
Derudover kræver det flere ressourcer at introducere en ny freelancer til virksomhedens processer, strategi og krav til opgavens udførelse. Endelig kan det være udfordrende at finde balancen mellem eksterne ressourcer og intern organisation og kultur, så spidskompetencerne og de ekstra ressourcer udnyttes optimalt.
Læs også: Fordele og ulemper ved at bruge en freelancer
Hvad er en projektansættelse?
En dedikeret og kendt omkostning
Ved en projektansættelse ansættes medarbejderen i en tidsbegrænset stilling til et specifikt projekt. Virksomheden betaler løn på samme vilkår som for fastansatte. Den projektansatte er typisk 100 % dedikeret til dette ene projekt og arbejder ikke på flere opgaver for forskellige virksomheder samtidig. Da det er en ansættelse, dækker virksomheden faste lønomkostninger, ferie, sygdom og kompetenceuddannelse, hvilket ikke er tilfældet med freelancere. Projektansatte bliver, ligesom freelancere, ikke forstyrret af andre driftsopgaver, og deres ansættelse ophører automatisk ved projektets afslutning, medmindre andet aftales.
Da der er tale om en ansættelse, vil de faste lønomkostninger samt kompensation for ferie, sygdom og kompetenceuddannelse blive afholdt hos virksomheden, hvilket ikke er tilfældet med freelanceren. De projektansatte har ligesom freelancerne den fordel, at de ikke bliver forstyrret af andre driftsopgaver, og at deres ansættelse automatisk ophører ved projektperiodens ophør medmindre andet aftales.
Projektansatte er en dedikeret ressource for en bestemt periode til en specifik opgave, hvilket optimerer udnyttelsen af deres viden og kompetencer. Men virksomheden kan miste fleksibilitet, hvis kontrakten er stramt defineret med bestemte opgaver. Derfor bør kontrakten udformes fleksibelt, så medarbejderen kan løse andre opgaver i organisationen, hvis nødvendigt.
Ligesom ved freelance-samarbejder står virksomheden ofte selv for rekruttering, hvilket kræver de samme forberedelser som ved en langsigtet ansættelse. Projektansatte har ifølge funktionærloven de samme rettigheder og pligter som fastansatte, selv ved en begrænset ansættelsesperiode.
Læs også: Fire fordele ved projektansættelser
Hvad betyder interim?
En tidsbegrænset ressource fra anden virksomhed
En interim ressource er en person, der via ansættelse i en anden virksomhed løser opgaver for en midlertidig periode. Dette kan være en specialiseret konsulent eller en fastansat medarbejder, der har gennemgået samme rekrutterings- og kompetenceudviklingsforløb som de medarbejdere i den virksomhed, der stiller ressourcen til rådighed.
Interim ressourcer er ideelle ved spidsbelastning eller når en nøglemedarbejder er fratrådt eller sygemeldt. Begge dele skaber et akut behov for, at der findes en midlertidig løsning, som kan udfylde et tomrum, indtil der er fundet en permanent løsning. Udover at kunne supportere i spidsbelastningsperioder, kan det også være en god ide at hyre en interim ressource, der har specialistviden inden for dit felt – især fordi det kan være omkostningstungt og svært at uddanne personale løbende i et marked, i rivende udvikling.
En interim ressource behøver ikke kun at løse driftsopgaver. Vedkommende kan også anvendes til at procesoptimere, udvikle og bidrage til specifik værdiskabelse i forbindelse med forandringer – enten som leder eller som medarbejder.
Interim løsninger kan altså både være ledende profiler men også specialiserede assistance-konsulenter inden for bl.a. løn- og regnskabshåndtering. Nedenfor gennemgås forskellen på de to profiler.
Læs også: Hvad betyder interim?
Hvad får du med en interim leder?
Beslutningskompetence efter behov
En interim leder tilfører de nødvendige kompetencer til at træffe beslutninger i forbindelse med virksomhedens udfordringer og opgaver. Afhængigt af, hvornår den midlertidige interim leder kommer ind i virksomheden, hjælper vedkommende med at analysere og udarbejde den optimale løsningsmodel, så strategien implementeres og eksekveres effektivt.
De fleste interim-opgaver handler om at skabe orden i en kaotisk situation, designe en ny struktur, føre organisationen sikkert gennem en forandringsperiode eller opretholde driften, når den nuværende ledelse ikke kan løfte opgaven.
En interim leder rekrutteres på baggrund af kompetencer, uddannelse og erfaring samt evnen til at skabe hurtige resultater og udvise lederskab. En interim leder er ofte en uvurderlig sparringspartner for både lederteamet og medarbejderne.
Interim ledelse bruges nu ikke kun i krisesituationer, men også til at lede større transformationsprocesser, især når en nøglemedarbejder pludselig forlader organisationen.
Læs også: Hvad betyder interim management?
Hvad får du med en interim specialist?
En fleksibel spidskompetence
En interim specialist hyres typisk ind til en klart defineret opgave i en given periode. Interim-specialisten fungerer som en on-site buffer-ressource ved spidsbelastning, eller som en fast ressource, hvis en nøglemedarbejder er fratrådt eller sygemeldt. Samtidig vælger mange virksomheder at benytte sig af specialister til opgaver, der ikke kan bære en fuldtids- eller deltidsstilling. Dette kan for eksempel være lønhåndtering eller HR-opgaver, der kræver specialistviden, som mange virksomheder ikke har mulighed for at løse internt.
Når virksomheder ikke har nok opgaver til traditionelle ansættelser, kan de vælge at købe specialistviden gennem outsourcing aftaler med eksterne partnere. Men der er en stigende tendens til at ønske nærhed og dialog med ressourcepersonen on-site i virksomheden. Især inden for løn og HR er dette vigtigt med GDPR, da nogle virksomheder foretrækker, at medarbejderdata og følsomme oplysninger forbliver internt.
De ressourcer, der placeres i virksomheden på dennes adresse, kan i perioder have brug for ekstra kolleger til at håndtere opgaverne ved f.eks. sæsonudsving hos de pågældende virksomheder.
Her er fordelen ved et fast samarbejde med en virksomhed, der leverer interim ressourcer, at de kan trække på øget assistance fra samme organisation, der kender den pågældende kundes behov.
Få hjælp til at finde den rette ressource
Hos Azets formidler vi interim ledelse og assistance inden for forretningsområderne økonomi, regnskab, løn, HR og ejendomsadministration. Læs mere om vores interim løsninger, eller ring til os på 70 232 232.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en projektansættelse?
Hvad betyder interim?
Hvad får du med en interim leder?
Hvad får du med en interim specialist?