Hvis regnskabsåret for jeres virksomhed begyndte 1. januar 2016 eller senere, så skal I nu forholde jer til ændringerne i årsregnskabsloven. Ændringerne omfatter bl.a. indregning og måling af materielle anlægsaktiver.
Hvad er et anlægsaktivs restværdi?
Et anlægsaktivs restværdi er den værdi, som I forventer at kunne sælge aktivet til, når I er færdige med anvendelsen, og efter I har foretaget afskrivninger henover brugsperioden. Restværdien skal altså afspejle jeres forventede salgspris af aktivet ved endt brug.
Hvornår og hvor ofte skal restværdierne vurderes?
Tidligere har man fastsat restværdien, når man gik i gang med at anvende et anlægsaktiv. Som udgangspunkt kunne restværdien kun justeres nedad, hvilket f.eks. betød, at man ikke tog hensyn til konstaterede prisstigninger. I modsætning til tidligere kan restværdien nu også opjusteres, men der må dog ikke ske tilbageførsel af tidligere foretagne afskrivninger. Ændringen betyder at I som virksomheder nu har mulighed for at tage højde for den prisstigning, der har været, og restværdierne må på den baggrund blive mere retvisende.
Fra nu af skal I revurdere restværdierne løbende ved hver regnskabsafslutning. Justeringen af anlægsaktivernes restværdier behandles som en ændring i regnskabsmæssige skøn. Det betyder, at I som virksomhed skal revurdere restværdien på alle jeres materielle anlægsaktiver i den første årsrapport, som udarbejdes efter de nye regler.
Små og store fejl
Når ledelsen i en virksomhed foretager et regnskabsmæssigt skøn, så er skønnet baseret på den viden, som ledelsen er i besiddelse af på det pågældende tidspunkt. Hvis der laves fejl i forbindelse med et regnskabsmæssigt skøn, f.eks. hvis der er anvendt en forkert afskrivningsprocent, eller man har glemt at indsætte en restværdi på materielle anlægsaktiver, så er der tale om en fejl, der skal rettes efter reglerne om fejlrettelser, og herunder skal sammenligningstal tilpasses.
Mindre fejl uden den store betydning og konsekvens skal behandles som ændringer i regnskabsmæssige skøn, hvormed sammenligningstallene for tidligere år ikke skal tilpasses. Fejl af denne karakter indregnes i det år, hvor fejlen konstateres.
Er der tale om fundamentale/væsentlige fejl, hvor man som regnskabsbruger ville have reageret anderledes, hvis fejlen havde været kendt, så skal sammenligningstallene tilpasses, og der skal udarbejdes en redegørelse i årsrapporten for, hvad der er ændret.
Har I brug for rådgivning?
I Azets har vi erfarne konsulenter siddende, som kan rådgive jer om alt inden for regnskab og selskabsret.
LÆS MERE OM, HVORDAN VI KAN HJÆLPE
